- News
Smuk kending vender tilbage
En af vores populære og klassiske lamper vender tilbage...
Vi relancerer Vilhelm Wohlerts smukke og usædvanlige lampe. The Mushroom - Model 204, fra 1957. Lampen blev anvendt til Nobelprismodtager og fysiker Niels Bohrs æresbolig i København.
Gammelt håndværk holdes i hævd
Lampen er en væglampe med en base i ubehandlet lys eg. De plisserede skærme håndlavet af vores foldepiger i Odense understreger vores DNA. Den allerførste Le Klint-lampe var netop en plisseret lampeskærm foldet i hånden.
Lampens formgivning
Vilhelm Wohlerts klassiker har fået navnet The Mushroom. Det er naturligvis lampens elegante og særlige formgivning, som har inspireret til navnet på lampen.
Bag om designeren
Vilhelm Wohlert (1920-2007), arkitekt og professor, blev uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han var elev af Kaare Klint.